Ordet om Korset er Guds kraft til frelse
Fri Evangelisk Forsamlings tro og forkyndelse
- Fri Evangelisk Forsamling Aalborg bygger på hele Bibelen
som Guds endegyldige åbenbaring af Hans ord og vilje.
- Vi forkynder Kristi kors som det centrale i evangeliet og
hjørnestenen for Guds Nye Pagt, og dets principper som
det livgivende element i Guds plan for menigheden.
- Ordet om Kristi kors som kraften ikke blot til frelse, men
en evig-gyldig, evig-effektiv kraft til hele livet som kristen.
- Jesu (fysiske) død som soning for vor synd, og Hans død
og opstandelse som grundlaget for vor frelse af nåde
ved tro.
- Omvendelse fra synd til et forvandlet liv og en livsførelse,
som stemmer overens med Bibelen, hvilket den Hellige
Ånd giver os kraft til, gennem vor tillid til Guds nåde.
- Dåb i vand med neddykkelse efter omvendelsen som en god
samvittighedspagt med Gud.
- Dåben i den Hellige Ånd med tunger som tegn til kraft i
tjeneste for de troende også i dag.
- Faderen, Sønnen og Helligånden som 3 personer i
Guddommen.
- Menigheden som Kristi legeme på Jorden, som trolovet
med Kristus og bestemt til at være Kristi brud.
- De åndelige nådegaver og tjenester er de samme nu
som på apostlenes tid.
- Jesus Kristus kommer tilbage for at hente de troende
til Himmelen, inden Guds vrede rammer Jorden.
- Den evige dom med fortabelse for de ugudelige og
frelse for de, som er retfærdiggjorte ved tro.
- Nødvendigheden af mission og forkyndelse af
evangeliet for alle mennesker i alle folkeslag.